weebly reliable statistics
pianist

Berigende

Beethovens Diabelli Variationer – Charlottenborg

Storslået. Yndefuldt. Naturligt. Legende.
Elisabeth Westenholz satte sig til tangenterne og overbeviste. Endnu en gang.

Med Beethovens timelange ”Diabelli-variationer” satte en af tidens stærkeste klassiske danske pianister et både fyndigt og monumentalt punktum for sommerfestivalen på Charlottenborg. Elisabeth Westenholz behøver ikke anmeldes hver gang hun sætter sig tangenterne, men programmet kaldte, og så er der jo det forbløffende ved de rigtig gode opførelser, at man kan ikke tænke sig til glæden på forhånd, hvor godt man and mener at kende værk og kunstner.
Til gengæld bliver sproget fattigt, når man skal give oplevelsen videre. Westenholz´ karakteristiske renfærdige strenghed fornægtede sig ikke, men tempoets ubestikkelighed blev modsvaret af en bedårende smidig klang, der formede hver variation som et samlet udsagn i lange bløde åndedræt. Samtidig sammenføjede hun forbavsende yndefuldt og naturligt de uafladeligt kontrasterende tempi, taktarter og udtrykskarakterer i et brudløst flow.
Hvad der kom ud af det, var langtfra et grublende problemværk, men tværtimod en storslået, livsbekræftende ytring af overdådigt legende fantasi og kunstfærdighed. Beriget gik man ud i regnen.

Politiken

 

Smørstegt ærkehertug

Med Nikolai Madojan, violin og Kim Bak Dinitzen, cello
Tivolis Koncertsal

Den statelige Elisabeth Westenholz og hendes to unge strygende triopartnere afsluttede koncertrækken med Beethovens klavertriomusik med en direkte vidunderlig fortolkning af kronen på værket; den store ”Ærkehertug” trio i B-dur op. 97.
Ærkehertugen” bredte sig ligeså drømmende, men voksede sig også til stort magtfuldt nærvær. Dinitzens formidable cello gav de reneste, skæreste linier og Madojans violin nærmest kæler og synger som en nyforelsket. I selskab med Westenholz´s både sirligt trippende og autoritetsfulde klaver lod de musikkens former vokse ud af værkets frie fantaserende kadenceagtige nulpunkter. Det var stort, hvad mere kan jeg sige?

Berlingske Tidende

 

Stjernestund med Kapellet

Mozart Klaverkoncert nr. 24 c-mol – Tivolis Koncertsal
Manfred Honeck - Det Kongelige Kapel

Elisabeth Westenholz viste sig fra sin mest passionerede side i et indforstået samspil med Honeck og orkestret. Med et fløjlsblødt anslag i de intimt kammermusikalske afsnit fik inderligheden frit løb for siden at blive afløst af, at hun som en trold af en æske sprang op og betonede dramaet med et gnistrende klaverspil, der gennemlyst af rytmisk spændstighed greb med sit romantiske nærvær.

Berlingske Tidende

 

Stor aften i Harmonien

Mozart klaverkoncert nr. 20 d-mol – Grieghallen, Bergen
Michael Schønwandt – Bergen Filharmoniske Orkester

Elisabeth Westenholz var en uforliknelig dyktig og fin solist i Mozarts klaverkonsert nr. 20. Det som kjennetegnet hennes spill i dette skjønne konsertverk av Mozart var en aldeles nydelig klangbehandling, en fornem klassisk ro parret med en lidenskap som alltid ble holdt fint i tømme. Og så den gjennomført fine personlige tolkningen da! Jeg tør hevde at Elisabeth Westenholz står fullt på høyde med de beste Mozarttolkere i verden.

Bergen Avisen

 

Stjerneaften

Med Ralph Kirshbaum, cello – Frederiksborg Slot

Elisabeth Westenholz er en stjerne i kraft af sin indre musikalitet. Man skulle bare lukke øjnene og give sig hen i tonernes vold. For sig kunne man se et smukt tæppe, hvor klaverets klanglige afskygninger blev følsomt indvævet i celloens bredtspundne spil. Ingen revner eller ujævnheder i det harmoniske helhedsbillede. Elisabeth Westenholz blev ét med cellisten på musikkens præmisser og uden at udviske sin egen personlighed. En kammermusiker af guld. Og en aften som taget ud af en drøm. En rigtig aften på slottet.

Berlingske Tidende